line-new

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

line-new

Spørgsmål og svar

Kontakt os, hvis du ikke finder det, du søger – så hjælper vi dig.

Montering

Kan jeg montere Fibo selv?

Fibo er både enklere og hurtigere at montere end at sætte fliser op. Løsningen er desuden mere overkommelig. Du kan enten montere selv eller få hjælp af en håndværker. Vær omhyggelig med at følge vores monteringsanvisninger. På den måde får du et flot resultat med 15 års garanti. Er du usikker på, hvordan du skal montere? Kontakt vores kundecenter eller brug en håndværker.

Hvordan beregner jeg, hvor meget Fibo-materiale jeg skal bruge?

Mål væggenes samlede længde, inklusive vinduer og døre. Del derefter væggenes samlede længde med 0,6. Summen er det antal paneler, du skal bruge. Hver pakke indeholder to paneler. Husk tilbehøret.

Hvad skal jeg gøre klar før montering?

Alt det, du skal vide, er beskrevet i vores monteringsanvisninger. Det kan godt betale sig at forberede sig i god tid.

Fibos vægpaneler skal ligge i rumtemperatur i mindst tre dage, før de monteres. Sørg for, at underlaget er lodret, og at Fibo-skruerne kan sættes fast i underlaget. Brug kun tilbehør, der er godkendt af Fibo. Du må ikke montere produkter med synlige fejl eller defekter. Følg monteringsanvisningerne, der følger med pakken.

Hvordan kan jeg vide, hvor mange skruer og hvor meget fugemasse jeg skal bruge?

Du skal bruge ca. 14 skruer per plade (skru med ca. 200 mm mellemrum) og ca. 12 skruer per indvendigt hjørne. Tommelfingerreglen siger en pakke skruer til fem pakker paneler (én pakke indeholder to paneler). Fibo Seal holder til ca. 20 løbemeter per tube. Tommelfingerreglen siger en tube Fibo Seal til tre pakker paneler.

Hvilken fugemasse skal jeg bruge?

Fibo Seal er specialudviklet til vores paneler og godkendt af SP, Sveriges tekniske forskningsinstitut. Derudover leveres Fibo Seal i samme farve som fugerne på panelerne. Du skal ikke bruge silikone, kun MS polymer tætningsmiddel, der er godkendt i henhold til Iht SINTEF TG 2289.

Hvordan opbevarer jeg Fibo før montering?

Fibo skal opbevares liggende på fladt underlag i rumtemperatur i tre døgn før montering.

Derudover skal Fibo altid opbevares liggende på fladt underlag med emballagen uåbnet. Materialet skal akklimatiseres efter det nye miljø i tre døgn.

Kan jeg montere Fibo direkte på gips?

Du kan fint montere Fibo på gips. Ved 2 lag 13 mm gips kan man sløjfe horisontale lægter. Husk at bruge tilstrækkeligt lange skruer, så du når ind i træskelettet under gipsen for at opnå tilstrækkeligt fæste.

Kan jeg montere Fibo direkte på fliser?

Fibo kan ikke uden videre monteres direkte på fliser. Ved ydervæg eller væg mod kolde rum skal der iht. SINTEF Byggforsk ikke være dobbelt dampspærre. Da Fibo-panelerne er godkendt som dampspærre, skal eksisterende dampspærre fjernes bag panelerne.

Kan jeg montere Fibo direkte på træskelettet?

Glem alt om fugtspærre, primer, fix og fugemasse. Fibos paneler har integreret fugtspærre og kan derfor monteres direkte på træskelettet.

Kan jeg bruge Fibo, selvom loftshøjden er over 2,5 meter?

Mange af vores modeller leveres i 3,02 m højde. Hvis modellen, du har valgt, ikke findes i den ønskede højde, har vi en liste, der kan bruges til at tilføje højde.

Andet

Er Fibos paneler godkendt til brug i vådrum?

Ja, vores paneler er godkendt af Sintef.

Fibo er godkendt i henhold til vådromsnormen som vandtæt overfladelag i alle zoner på vægge i vådrum, hvis de monteres i henhold til medfølgende monteringsanvisninger.

Er Fibo vandtæt?

Fibo er godkendt i alle vådrumszoner, for eksempel i brusebadet, takket være membranen i tætningslaget. Vores paneler passer derfor rigtig godt i alle vådrum, men også hvor der kræves slidstærke løsninger. Som i entreen, hobbyrummet, garagen eller vaskerummet. Fibo Kitchen Board er bygget med samme teknik og er også vandtæt. 

Hvornår skal jeg bruge en støttevæg bag Fibo?

Hvis du skal montere badeværelsesindretning, vask, armatur, væghængt toilet eller andre badeværelsesmøbler på pladen, skal du bruge en plade som for eksempel 12 mm krydsfinerplade bagpå. Du kan naturligvis også fastgøre indretningen på et træskelet bagpå.

Kan jeg bruge Fibo i svømmebassin eller sauna?

Fibo kan bruges i de fleste rum, men der er enkelte undtagelser. Som saunaer og svømmebassiner. Fibo passer derimod glimrende i omklædningsrum, brusebad eller andre rum i forbindelse med sauna eller svømmebassin.

Kan jeg bruge Fibo bag komfuret?

Du kan bruge Fibo bag almindelige elektriske komfurer og induktionskomfurer, som ikke slipper mere end 80 °C ud mod bagvæggen. Hvis du derimod har gaskomfur eller andet, som afgiver mere end dette, bør Fibo ikke bruges uden et flammesikkert materiale bag.

Er det svært at rengøre Fibo?

Det er enkelt at holde Fibo rent, og du slipper for snavs, der plejer at sætte sig fast i flisefugerne. Brug en ren klud og varmt vand. Snavs, der sidder godt fast, kan fjernes med rengøringsmiddel uden slibemiddel. Du finder mere information i vores anvisninger til vedligeholdelse.

Hvad omfatter Fibos garanti?

Vores garanti gælder for almindeligt husholdningsbrug og omfatter vandbestandighed, farvebestandighed og bestandighed mod pletter. Garantien gælder ikke ved forkert montering, lemfældig eller forkert brug, flytning af konstruktioner eller forkert vedligeholdelse, som fx brug af slibende rengøringsmiddel. Garantien omfatter kun de rettigheder, der er beskrevet her. Indirekte skade dækkes ikke af garantien.